En call-to-action — forkortet CTA — er en opfordring til at gøre noget konkret. “Kontakt os”, “Book et møde”, “Få et tilbud”, “Download guiden”. Det er den handling du vil have at din besøgende tager.

Og det er her mange hjemmesider fejler. Ikke fordi de mangler en CTA — men fordi den er uklar, usynlig eller ikke overbevisende nok.

Hvad en god CTA gør

En god CTA fjerner usikkerhed. Den fortæller præcis hvad der sker når du klikker — ikke “klik her” men “book et gratis møde på 30 minutter”. Den er konkret, handlingsorienteret og giver en klar forventning om næste skridt.

En god CTA skaber urgency uden at være desperat. “Book et møde” er okay. “Book et møde og få din hjemmeside analyseret gratis” er bedre fordi det giver en konkret grund til at handle nu.

Placering er afgørende

Din primære CTA skal være synlig uden at scrolle — det der i branchen kaldes “above the fold”. Besøgende der skal lede efter en måde at kontakte dig på, gør det sjældent.

Men en CTA skal ikke kun stå én gang. Den skal gentages på tværs af siden — efter du har præsenteret din ydelse, efter du har vist referencer, ved FAQ-sektionen. Gentag opfordringen, variér formuleringen.



Farve og design

Din primære CTA-knap skal skille sig ud fra resten af designet. Brug en farve der kontrasterer med baggrunden og er konsistent på tværs af siden. Størrelsen skal signalere at det er vigtigt — ikke kæmpestor, men tydelig.

Undgå at have to CTAs med ens visuel vægt på samme skærmbillede. Vælg én primær handling og ét sekundært alternativ.

Test hvad der virker

Det eneste rigtige svar på hvad der virker bedst for din hjemmeside er at teste det. A/B test forskellige formuleringer, farver og placeringer. Brug Google Analytics til at se hvilke sider der har høj frafaldsrate — det er typisk sider med svage eller manglende CTAs.

En lille ændring i din CTA kan have stor effekt på antallet af henvendelser. Det er et af de lavthængende frugter i konverteringsoptimering.