En god håndværker behøver ikke markedsføre sig — det går af sig selv via anbefalinger. Det er en sandhed med modifikationer. Ja, anbefalinger er guld. Men de fleste virksomheder kan ikke vækste på anbefalinger alene — og de nye kunder der søger online, finder dig ikke hvis du ikke er der.

Realiteten for håndværkere online

Ni ud af ti danskere søger på nettet når de skal finde en håndværker. De søger “VVS Odense”, “elektriker Fyn” eller “maler Aarhus”. Og hvad finder de? Typisk de samme 3-5 virksomheder der har taget det digitale seriøst.

Resten — selv dygtige håndværkere med fuld ordrebog — er usynlige for denne gruppe af potentielle kunder.

Det minimale setup der virker

Du behøver ikke en avanceret hjemmeside. Du har brug for fire ting:

En simpel hjemmeside der tydeligt viser hvad du laver, hvor du arbejder og hvordan man kontakter dig. Tre sider er nok: forside, ydelser og kontakt.

En optimeret Google Business Profile med korrekte oplysninger, billeder af dit arbejde og aktive anmeldelser.

Et telefonnummer der er let at finde — og som du faktisk besvarer eller ringer tilbage på.

Dokumentation af dit arbejde. Billeder af dit arbejde er din stærkeste markedsføring. Før og efter billeder, afsluttede projekter, tilfredse kunder foran det nyistandsatte badeværelse.



Anmeldelser er din konkurrencefordel

Mange håndværkere har tilfredse kunder men ingen anmeldelser. Det er en tabt mulighed. En systematisk tilgang til at indsamle Google-anmeldelser fra tilfredse kunder kan på seks måneder give dig en profil der slår konkurrenter der har eksisteret i årtier.

Send en SMS til kunden et par dage efter arbejdet er afsluttet: “Hej [navn], håber du er tilfreds med arbejdet. Har du fem minutter til at give os en anmeldelse på Google? Det hjælper os enormt.” Og vedhæft et link direkte til din anmeldelsesside.

Hvad det kræver

Det kræver ikke en stor investering. En simpel hjemmeside, en optimeret Google Business Profile og en konsekvent tilgang til anmeldelser er fundamentet. Sat op og vedligeholdt rigtigt, bringer det løbende nye kunder — mens du er ude og arbejde.